Sydfyns Møntklub
  • Det sker
  • Om Sydfyns Møntklub
  • Medlems-info
  • Nyheder
  • Anvisningssalg
  • Medlemsblad
  • Vurdering og salg af samlinger
  • Samler-tips
    • Guide: køb af mønter på nettet
    • Mønt-identifikation
    • Falske mønter
    • Pengesedler
  • Begivenheder
    • Jubilæum 2015
    • Jubilaeum 2025
  • Kontakt
  • Links


Har du gamle pengesedler liggende, som du tænker på at veksle i banken? Så læs lige her først!

Den 31. maj 2025 stopper en lang række danske pengesedler med at være vekselbare. De fleste har hørt om 1000-kronesedlerne, men faktisk handler det om langt flere sedler. Få et overblik her. Vi viser alle seddeltyper, der nu udgår.

Nogle af disse sedler bør bestemt ikke bare veksles til pålydende, da de er mere værd og/eller har samlerinteresse. Sydfyns Møntklub har samlere til gode danske pengesedler, så kontakt os, hvis du vil have vished om dine sedlers rigtige værdi, før du går i banken med dem. Det er sund fornuft.

Vi skriver ikke her, hvad vi eventuelt vil give for sedlerne, hvis du har noget liggende, vi er interesseret i. Det skyldes, at værdien afhænger rigtig meget af sedlens tilstand, af eventuelle skader osv. Så det kan i princippet være alt fra pålydende værdi og op, vi tilbyder - afhængigt af, hvad du kommer med.



Billede
5 kroner "ombytningsserien" med årstal 1944-50. Sydfyns Møntklub er interesseret i alle årstal, især hvis sedlen er i pæn stand. Meget slidte og forrevne sedler har ingen interesse.

Billede
5 kroner 1952-60. Her er Sydfyns Møntklub interesseret i sedler, der er pæne, hele, forholdsvis rene og let cirkulerede. Særlig interesse har vi i sedler, hvor litra-nummeret ender med 0J eller 0K, eller hvor det starter med C359.
Billede
Sedlens litra-nummer

Billede
10 kroner "ombytningsserien" med brun farve og årstal 1944. Disse sedler er Sydfyns Møntklub kun interesseret i, hvis de er i rigtig pæn stand og let cirkulerede. Sedler som er beskadiget, skrevet på osv har ingen interesse.

Billede
10 kroner "ombytningsserien" med grøn farve og årstal 1945-1948. Her har Sydfyns Møntklub særlig interesse i alle sedler med årstal 1945, men også med årstal 1948 og bogstaverne "h" eller "o" ved siden af serienummeret. Vi har dog generelt samlere til denne seddeltype, så hvis sedlen er fysisk hel, fri for større pletter og rifter, så køber vi den gerne.

Billede
10 kroner 1952 - 1974. Mange af disse sedler er ret almindelige, men Sydfyns Møntklub har alligevel særlig interesse i nogle af dem. Man skal holde øje med litra-nummeret og se nedenstående liste:
  • Alle sedler med årstal "51" eller "52"
  • Alle sedler hvor litra-nummeret ender med 0J eller 0K
  • Alle sedler hvor litra starter med én af følgende: D655, D656, E256, E457, E757 eller C974
  • Alle sedler med årstal "65" eller tidligere i pæn, intakt og let cirkuleret kvalitet. Ingen rifter, større pletter eller skriverier på sedlen
  • Originale bundter i ucirkuleret kvalitet, hvor 1 seddel er foldet rundt om 9 andre.
Billede
Sedlens litra-nummer. De to midterste cifre, i dette tilfælde "72", er sedlens udgivelsesår.

Billede
10 kroner 1972-78. Denne seddel er meget almindelig og har generelt ingen interesse for os i Sydfyns Møntklub. Men der er enkelte undtagelser! Se listen herunder:
  • Alle sedler hvor litra-nummeret starter med A372
  • Visse sedler - ikke alle - hvor litra-nummeret starter med A475
  • Orignale, ucirkulerede bundter med intakt banderole i hvidt papir.
Billede
Sedlens litra-nummer.

Billede
20 kroner 1979-89. Denne seddel er meget almindelig og har normalt ingen interesse for Sydfyns Møntklub, men der er én markant undtagelse.
  • Hvis sedlens litra-nummer starter med C9. Det var slet ikke meningen, at dette litra skulle i cirkulation, men nogle få er sluppet ud.
Billede
Sedlens litra-nummer

Billede
50 kroner 1944. Denne seddel er Sydfyns Møntklub altid interesseret i.

Billede
50 kroner 1945-54. Denne seddeltype er Sydfyns Møntklub altid interesseret i.

Billede
50 kroner 1956 - 1970. Her er vi interesseret i alle årgange, så længe sedlen er i pæn kvaltet uden større skader, rifter, pletter eller andre skavanker. Særlig interesse har vi dog i følgende:
  • Sedler hvis litra-nummer ender på 0J eller 0K
  • Sedler hvis litra-nummer begynder med A056, B058 eller A260
Billede
Sedlens litra-nummer

Billede
50 kroner 1972 - 1998. Denne almindelige seddel er Sydfyns Møntklub generelt kun interesseret i, hvis den er helt eller næsten uskadt og ubrugt.

Billede
50 kroner 1999-2007. En meget almindelig seddel, som vi normalt slet ikke er interesseret i. Undtagelsen er dog, hvis sedlens litra-nummer begynder med A701.
Billede
Sedlens litra-nummer

Billede
100 kroner 1944 "ombytningsserien". Denne seddel er vi altid interesseret i i Sydfyns Møntklub.

Billede
100 kroner 1946-60 "ombytningsserien". Disse sedler er Sydfyns Møntklub altid interesseret i.

Billede
100 kroner 1961-70. Disse sedler er for de flestes vedkommende ret almindelige, men i Sydfyns Møntklub har vi en særlig interesse i følgende:
  • Alle sedler som er helt eller næsten helt uskadte og ubrugte
  • Alle sedler hvor litra-nummeret ender med 0J eller 0K
  • Alle sedler med årstal 1961-65 i pæn, hel og intakt stand
Billede
Sedlens litra-nummer. Udgivelsesåret er de to cifre i midten, i dette tilfælde "70", altså 1970.

Billede
100 kroner 1972 - 1993. Her er Sydfyns Møntklub altid interesseret i helt uskadte og ucirkulerede eksemplarer. Desuden har vi en særlig interesse i sedler, hvis litra-nummer begynder med A072, A777, B481, H085, R186 og E291.
Billede
Sedlens litra-nummer

Billede
100 kroner 1994-98 med tydelig, sølvglinsende sikkerhedstråd. Her er Sydfyns Møntklub kun interesseret i helt uskadte og ubrugte sedler.

Billede
100 kroner 1999-2008. Disse sedler er stadig meget almindelige, og derfor har Sydfyns Møntklub kun interesse i eksemplarer, hvor litra-nummet begynder med A500, A801 og D007.
Billede
Sedlens litra-nummer

Billede
200 kroner 1997-2008. Denne seddel er så almindelig, at Sydfyns Møntklub ikke har nogen speciel interesse i den.

Billede
500 kroner 1944-62, "ombytningsserien". Denne seddel er Sydfyns Møntklub altid interesseret i.

Billede
500 kroner 1963-67. Denne seddel er Sydfyns Møntklub interesseret i, såfremt den er pæn og hel. Den må gerne være cirkuleret.

Billede
500 kroner 1972-88 er Sydfyns Møntklub interesseret i, så længe den er helt eller næsten ucirkuleret / ubrugt. Hvis litra-nummeret starter med A072, er vi dog også interesseret i et let cirkuleret eksemplar.
Billede
Sedlens litra-nummer

Billede
500 kroner 1997-2008. I store træk en almindelig seddel, derfor er Sydfyns Møntklub kun interesseret i helt uskadte og ubrugte eksemplarer. MEN hvis litra-nummeret starter med A503, er vi også interesseret i sedlen, selv om den har cirkuleret.
Billede
Sedlens litra-nummer

Billede
1000 kroner 1972-92. Denne almindelige seddel skal være ubrugt og uskadt for at den har interesse for Sydfyns Møntklub.

Billede
1000 kroner 1998-2006. En ganske almindelig seddel, som Sydfyns Møntklub ikke har den store interesse i. Der er dog en enkelt undtagelse: nogle sedler hvor litra-nummeret begynder med B004 har en varierende underskrift, og disse sedler har samlerinteresse.
Billede
Sedlens litra-nummer


Hov - var din seddel ikke på listen? Så er det fordi, at den enten er nyere eller ældre end de sedler, der nu udgår. Er den nyere, kan du bare betale med den, også efter 2025. Er den ældre, kan det sagtens tænkes, at Sydfyns Møntklub er interesseret i den. Hvis du vil af med den, så kontakt os med henblik på en vurdering.
Powered by Create your own unique website with customizable templates.